Ved du, hvem du skal ringe til i en nødsituation? Heldigvis er der kun ét nummer at huske på i hele Europa: 112.
Du kan ringe til 112 fra en hvilken som helst telefon overalt i Europa helt gratis. Dit opkald vil blive besvaret af uddannede operatører, der kan tale det nationale sprog i det land, du befinder sig i, og som kan tage sig af din nødsituation med det samme eller stille videre til den relevante tjeneste i det pågældende land. Er du nervøs for, at du glemmer, hvem du skal ringe til? Så bare husk, at 1 + 1 = 2 (112)!
På dette års europæiske 112-dag, der hvert år afholdes den 11. februar (11/2), fejrer vi den store mængde arbejde og koordinering, der er med til at gøre 112-telefontjenesten effektiv og gnidningsløst forbundet for alle Europas borgere, så vi kan være trygge.
Hvis du nogensinde havner i en nødsituation, findes der et pålideligt, sikkert nummer at ringe til, som er let at huske, takket være 112.
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. februar 2024
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation
- Type of content
- News