Hver sjette måned overtager et nyt EU-medlemsland formandskabet for EU. I praksis betyder det, at det leder Rådet for Den Europæiske Union, organiserer møder mellem medlemslandenes ledere og angiver de områder, hvor det gerne vil se fremskridt i EU. Den 1. januar er det Portugals tur. På baggrund af coronaviruspandemien vil det portugisiske formandskab arbejde på:
- et modstandsdygtigt Europa, som hjælper medlemslandene med at komme på fode igen efter pandemien;
- et stærkere socialt Europa, som bekæmper fattigdom og arbejdsløshed;
- et grønnere Europa, som fremmer omstillingen til klimaneutralitet;
- et digitalt Europa, som fremmer den digitale omstilling;
- et stærkere Europa i verden, som styrker internationale partnerskaber med f.eks. USA, Indien eller Afrika.
Lær mere om Portugal i spillet "EU: Hvad er det for noget?” og i brochuren ”Den Europæiske Union:Fakta og tal”
Læs mere om formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union: https://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/presidency-council-eu/
Detaljer
- Publikationsdato
- 1. januar 2021