Hvordan kan Europa bedre forberede sig på fremtidige kriser?
Og hvad betyder modstandsdygtighed i praksis for vores lokalsamfund, skoler og familier?
Der er iværksat en ny onlinedebat på medborgerplatformen, hvor borgere i hele EU opfordres til at dele deres idéer om beredskab og modstandsdygtighed.
Uanset om vi står over for klimakatastrofer, pandemier eller geopolitiske udfordringer, afhænger Europas evne til at reagere effektivt af et stærkt kollektivt beredskab. Med sin EU-strategi for en beredskabsunion fremhæver Kommissionen den centrale rolle, som borgere, lokalsamfund og organisationer spiller i opbygningen af et modstandsdygtigt samfund.
De bidrag, der indsamles i forbindelse med denne debat, vil indgå i igangværende initiativer vedrørende beredskab og vil også støtte drøftelserne i det kommende EU-borgerpanel om beredskab.
Hvorfor skal lærere og elever kende til dette?
Debatten om beredskab handler ikke kun om katastrofeberedskab, men også om kritisk tænkning, solidaritet og aktivt medborgerskab. Platformen og panelet er et konkret eksempel på, hvordan borgerne kan deltage i udformningen af EU's politikker og tiltag. Debatten kan derfor være en et godt udgangspunkt for diskussioner i klasseværelset om:
- EU's beslutningstagning og deltagelsesdemokrati
- Modstandsdygtighed over for klimaændringer og kriseberedskab
- Aktivt medborgerskab og solidaritet.
Tilskynd dine netværk, lærere og elever (fra 16 år) til at udforske platformen, reflektere over, hvad beredskab betyder for netop dem, og dele deres idéer.
Læs mere og deltag i debatten her.
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. marts 2026
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation





