Gå til hovedindholdet
Learning corner
Meddelelse5. september 2023Generaldirektoratet for Kommunikation

Talen om Unionens tilstand 2023

Talen om Unionens tilstand er den tale, som Europa-Kommissionens formand holder til Europa-Parlamentet i Strasbourg hvert år i september for at kickstarte det nye politiske år.

I år vil Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin sidste tale om Unionens tilstand i den nuværende mandatperiode fortælle om det seneste års resultater og komme ind på de problemer, der berører europæerne her og nu. Hun vil fremlægge EU's prioriteter og de konkrete initiativer, der er taget eller skal tages for at løse disse problemer i det kommende år, f.eks. i form af forslag til ny EU-lovgivning og nye politikker.

Sidste år talte kommissionsformanden bl.a. om Ruslands aggression over for Ukraine, håndteringen af klimaændringerne og energikrisen, samt hvordan vi transformerer vores økonomi ved at fremskynde den grønne og den digitale omstilling.

Dette års tale indeholder virkelig spændende og aktuelle emner, som kan bruges i diskussioner i klasseværelset om EU og dets fremtid og som en vigtigt led i den bredere undervisning om Europa. Du kan læse mere om, hvordan du kan præsentere dette emne for eleverne her, og du kan se talen fra kl. 9 dansk tid den 13. september via dette link, hvor du også finder nyttige oplysninger og kommunikationsmaterialer.

En illustrativ brochure, som fremhæver de vigtigste politiske resultater, der påvirker EU-borgernes dagligdag, vil være tilgængelig online på alle EU-sprog. 

Detaljer

Publikationsdato
5. september 2023
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation
Type of content
Event