"Tiden er inde til at vise den unge generation, at vi kan skabe et kontinent, hvor man kan være den, man er, elske den, man gør, og sigte så højt, man vil."
I sin tale reflekterede Ursula von der Leyen over, hvad Den Europæiske Union (EU) har opnået i det forløbne år, og hvad den vil fokusere på i det kommende år, som er det sidste i hendes mandatperiode. Et vigtigt emne var klimaændringer, og hun bebudede bl.a. et nyt initiativ om vindenergi. Et andet emne var digitalisering; EU vil stille sine supercomputere til rådighed for nye AI-initiativer. For at hjælpe økonomien bebudede hun tiltag, som skal reducere papirarbejdet for små og mellemstore virksomheder. Et vigtigt emne var naturligvis Ruslands igangværende aggression mod Ukraine. Hun sagde, at EU fortsat vil støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt, og tilføjede, at "Ukraines fremtid er i Den Europæiske Union".
Dette års tale indeholder virkelig spændende og aktuelle emner, som kan bruges i diskussioner i klasseværelset om EU og dets fremtid og som et vigtigt led i den bredere undervisning om Europa.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 15. september 2023
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation
- Type of content
- News