- Aldersgrupper
- 12 til 15 år
- 15 år og derover
- 9 til 12 år
- Emne
- Materialetype

Mød Helena, Klaus, Enzo og Marion — vores "DIGITALE EVENTYRERE" på en tur rundt i Europa for at se, hvordan det går med digitaliseringen.
Digitalisering åbner en verden af muligheder, gå ikke glip af din chance for at lære om de hotteste emner, bl.a. kunstig intelligens, data eller supercomputere, og lær om, hvordan alle disse er med til at forme Europas digitale fremtid — DIN fremtid.
Find alle videoerne lige her!
Vær med, når vi udforsker DestinE, Europa-Kommissionens ambitiøse initiativ, der skal kortlægge vores planets fremtid med en digital tvilling af Jorden. Forestil dig en superintelligent model, der viser os, hvordan menneskelige aktiviteter og naturen interagerer, og som hjælper os med at træffe bedre beslutninger for vores miljø. Takket være finansiering fra programmet for et digitalt Europa og den nyeste teknologi, for eksempel supercomputere, kunstig intelligens og hurtigt internet, giver DestinE lokale beslutningstagere mulighed for at afprøve "hvad nu hvis"-scenarier. Det er som at kigge ind i fremtiden for at se, hvordan vores valg kan falde ud, og det hjælper os med at beskytte vores planet mere effektivt.
I de virtuelle verdener venter der os uendeligt mange muligheder. Virtuelle verdener har potentiale til at revolutionere måden vi arbejder, lærer og kommunikerer på – og ikke kun det! Tag på en rejse med vores digitale eventyrere for at lære mere om initiativet på #VirtualWorldsEU.
Netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter fremmer den digitale omstilling og stiller vejledning, ekspertise og støtte til rådighed for virksomheder i hele Europa. Disse knudepunkter skaber forbindelse mellem organisationer og institutioner for at udvikle bedre produkter, finpudse processer og forbedre udbudte tjenester gennem teknologiske forbedringer. Vil du gerne vide mere? Følg vores digitale eventyrere på deres TEK-tastiske eventyr sammen med superhelten EDDY, og lær mere om, hvordan EU tager den digitale revolution til sig.
Mikrochips, eller halvledere, er byggestenene i al moderne elektronik. Biler, telefoner, spillekonsoller og mange andre helt almindelige ting er alle afhængige af disse bittesmå mikrochips. Se denne episode for at få at vide, hvorfor det har været svært at skaffe nok mikrochips i de seneste år. Vores DIGITALE EVENTYRERE vil forklare, hvad EU gør for at sikre, at vi ikke løber tør for mikrochips igen.
I dag lærer børn at swipe, før de kan læse eller skrive. De kan helt sikkert lære voksne en ting eller to om, hvordan man opfører sig på nettet! Ikke desto mindre er det en udfordring at holde internettet sikkert og sjovt at udforske for unge brugere. I denne episode undersøger vi, hvordan EU vil gøre det lettere for børn at være sikre på nettet.
Hvordan kan Europa bedst tage de nye digitale teknologier til sig på en retfærdig og ansvarlig måde? Europa-Kommissionen har foreslået et fælles sæt digitale rettigheder og principper for Europa for at fremme en bæredygtig digital omstilling med mennesket i centrum, der er formet ud fra europæiske værdier. Denne episode af DIGITALE EVENTYRERE guider dig gennem de seks hovedtemaer i de digitale principper og forklarer deres betydning.
Hvordan planlægger EU at forme vores digitale fremtid? Der er opstillet en række mål, som skal vejlede os! Kompetencer, infrastruktur, offentlige tjenesteydelser og virksomheder spiller alle en vigtig rolle. Denne episode af DIGITALE EVENTYRERE præsenterer et sjovt brætspil, der giver spillerne ansvaret for den digitale omstilling. Ligesom EU-landene skal de samarbejde for at holde Europa på rette spor. Vil du prøve?
Vi lever i en verden med konstant informationsdeling. Tænk over, hvor ofte du deler personlige oplysninger online med venner, offentlige tjenester, netbutikker og andre. Hvordan kan du være sikker på, at alle disse oplysninger opbevares sikkert og forsvarligt? Se denne episode af DIGITALE EVENTYRERE for at lære mere om, hvordan den teknologi, der hedder "blockchain", gør det muligt at beskytte dit privatliv, så du er sikker på nettet.
Hvad betyder det for et land at være blandt verdens førende inden for digitalisering? Hvordan kan vi måle digitalisering? Hvad er konnektivitet, menneskelig kapital eller digitale offentlige tjenesteydelser? Se denne episode, og bliv ekspert i disse begreber, så du kan blive en "DIGITAL EVENTYRER" i dit land.
Har du nogen sinde haft problemer med at opnå forbindelse? Har du nogen sinde prøvet et gratis wi-fi-hotspot? Har du hørt om 5G? I denne episode får du at vide, hvorfor det er vigtigt, at vi alle er forbundne, og hvordan vi forbedrer konnektiviteten.
What is cyber awareness? What risks are we facing online? How aware are we of online threats and how to manage them? Our DIGITAL EXPLORERS will equip you with a few super powers as we all need to sharpen our cyber skills to stay safe. You will discover how kindness, wisdom, social skills, magic key, reverse gear and strength all play a special role online. And from now on, you will always remember to Think Before U Click!
Vidste du, at du kan scrolle, dele, sms'e og ringe overalt i EU — uden at det koster ekstra?! Frygten for høje telefonregninger er fortid. Siden 2017 har du kunnet rejse gennem EU og holde kontakten til familie og venner. Se, hvordan vores digitale eventyrere får mest mulig ud af fordelene ved "roaming til hjemmetakst" på deres eventyr gennem EU!
Vidste du, at data er alle steder? Og ikke bare det, data ændrer også på, hvordan ting fungerer. Se denne episode af DIGITALE EVENTYRERE, og find ud af, hvordan data rejser på tværs af Den Europæiske Union, og hvordan de kan forbedre vores liv.
Vidste du, at selvom du ikke kan se det, vil mængden af indsamlede data i denne verden stige til 175 zettabyte i 2025. Det er nok til at rejse frem og tilbage til månen 5 gange? Se denne episode af DIGITALE EVENTYRERE for at forstå supercomputere og begynde at tænke stort, MEGET stort.
Har du nogen sinde set en robot? Vidste du, at din smartphone også benytter kunstig intelligens? Se denne episode af DIGITALE EVENTYRERE for at finde ud af, hvordan du kan sikre dig, at du kan stole på kunstig intelligens, som betjener os mennesker og respekterer vores værdier.
Kvanteteknologi er ikke kun for fysik-fanatikere! Lad vores DIGITALE EVENTYRERE tage dig med på en fascinerende rejse for at forstå, hvad det er, og hvordan det påvirker vores hverdag her i Europa. Og hvis du har hørt om tankeeksperimentet "Schrödingers kat", kan du glæde dig til vores visuelle forklaring.
Papirarbejde? Det hører fortiden til! Vidste du, at den nye europæiske digitale identitet på en sikker måde kan gøre det enklere for os at dele vigtige dokumenter, indberette en adresseændring, dokumentere vores alder og endda udfylde vores selvangivelse? Vores DIGITALE EVENTYRERE giver dig en udførlig forklaring af de mange fordele — som alle blot er et par klik væk.
"Dette er et lille skridt for et menneske – et gigantisk spring for menneskeheden". Det er over 50 år siden denne kæmpe milepæl i udforskningen af rummet, og vi ved nu så meget mere om, hvad der omgiver os takket være innovativ teknologi. Vores DIGITALE EVENTYRERE ser nærmere på europæisk ruminfrastruktur (har du hørt om Copernicus?) og dens fordele for menneskeheden og de nysgerrige.
Om samme emne

Hop ind i internettets vidunderlige og helt særlige verden med denne guide til, hvordan det virker, magien ved programmering, og hvordan man frit kan gå rundt i landskabet og stadig være sikker.

- Highlighted
Retningslinjerne har til formål at hjælpe lærere med at forstå det potentiale, som anvendelsen af kunstig intelligens og data har på uddannelsesområdet, og øge bevidstheden om risikoen.

Analyse af statistiske data på lande eller regionsniveau kan sætte fokus på forskelle og ligheder i EU eller i de enkelte lande. Gå på opdagelse i statistikker i dit land eller din region, og sammenlign med andre lande eller regioner i EU med vores tematiske interaktive publikationer!

Vi opfordrer dig til at se på kunstig intelligens fra et andet perspektiv. Denne video viser dig, hvordan livet møder teknologien gennem dans, som sym...

Siden 2017 har EU-borgere, der rejser til et andet EU-land, ikke længere skullet betale roaminggebyrer for opkald, sms'er og surfing på deres mobiltel...

- Highlighted
Hvem er de digitale "gatekeepere", og hvorfor er Kommissionen nødt til at regulere dem?

Vil du gerne vide mere om, hvordan EU beskytter dig online? De nye regler, der blev indført med forordningen om digitale tjenester, har til formål at skabe en mere retfærdig og sikrere verden online.

Forhandlerne skal give alle forbrugere samme adgang til varer og tjenesteydelser, uanset hvor i EU de befinder sig. Hvis de ikke gør det, kaldes det g...